Sep 2026 - Vi har desværre ikke plads til flere mikrospejdere i øjeblikket, men vi åbner op for tilmeldinger igen så snart det er muligt.
Hos mikrospejderne lægger vi grundlaget for mange år med kammeratskab, friluftsliv og sjove udfordringer.
Vi lærer at bruge en kniv, tænde bål og selvfølgelig riste den perfekte skumfidus. Vi øver os i at samarbejde og passe på både hinanden og naturen. Vi arbejder med vores hænder og bruger vores sanser til at lære om den verden der omgiver os.
Bålhytten er vores faste tilholdssted, hvor vi starter og slutter spejdermøderne. Herfra tager vi også ud i skoven for at lege, bygge huler og opleve alt det, naturen har at byde på.
Bemærk: Vi er som udgangspunkt altid udenfor, så husk tøj og fodtøj, der passer til vejret.